lørdag den 30. april 2011

Få styr på din økonomi


Få styr på din økonomi
Økonomi er en meget central del af vores liv. Vi skal tjene penge for at kunne få dagligdagen til at hænge sammen. Det er for nogle svært at få det optimale ud af den privatøkonomi man har, enten fordi man ikke interesserer sig for det, eller finder det meget svært at overskue økonomi. Men det er faktisk nemt at skabe overblik og forståelse for hvordan man får styr på sin økonomi.

Skab overblik
For at skabe overblik, så du kan få styr på din økonomi, skal du gøre det så simpelt som muligt. Hav en budgetkonto hvor alle regninger bliver betalt fra, have en lønkonto og en opsparing og så ikke mere. Lav et budget, eller få hjælp i banken til det, så du ved hvad dine faste udgifter er, og hvad du har tilbage til forbrug, ferie og uforudsete udgifter. Brug netbank ofte, så du ved hvor mange penge du har på kontoen, for at sikre at du ikke bruger mere end du har.




Pas på hurtige lån
Hurtige lån i butikken til briller, tv og andre forbrugsgoder kan være meget tillokkende. Men pas på, disse lån er dyre og du skaber en forbrugskultur hos dig selv, hvor du vænner dig til at købe før du har penge. Hvis du mister overblikket kan det blive en skrue uden ende, hvor du kan risikere at ende med en meget høj gæld. Så pas på. Spar pengene op først, og vurder om du virkelig har brug for en ny telefon til 5.000 kr. eller det nye fjernsyn, når nu det du har er fint og virker.

Fordele ved at have styr på privatøkonomien
Der er mange fordele ved at have styr på sin økonomi. For det første sikre du at der ikke bruges flere penge end du har, og dermed sparer du renter og rykkergebyrer. At have overblik over økonomien giver også mere ro, og man undgår mange bekymringer og skænderier, hvis økonomien kører. Hvis du aldrig har set luksusfælden på tv3, så vil jeg anbefale dig at se et par afsnit. Her er det tydeligt hvilke fordele familierne der får hjælp til økonomien får ud af det, og samtidig kan du se hvad man ikke skal gøre, i forhold til økonomi.

Jeg har i min blok skrevet om hvordan du laver et budget, samt omkring de hurtige lån. Du kan i menuen til højre finde dem, hvis du har lyst til at vide mere om emnet.

lørdag den 2. april 2011

Hvad er ÅOP - ÅOP forklaring


Hvad er ÅOP
ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent, og er en betegnelse for hvor dyrt, eller billigt, et lån er, når omkostninger regnes om til en rente.

Forklaring ÅOP
ÅOP bruget til at kunne sammenligne lån med hinanden, sådan at forbrugeren kan se hvilket lån der er dyrest/billigst. Dette gøres ved at omkostninger, dvs oprettelsesgebyr, stiftelsesprovision, bevillingsprovision, kontogebyr, betalingsgebyr mv. omregnes til en rente, og tillægges renten på lånet. De to sammenlagt giver ÅOP

ÅOP før skat er imidlertid ikke den reelle pris der betales, idet beregningen f.eks. ikke tager højde for skattefradrag. ÅOP efter skat er den eneste reelle måleenhed, der giver kunderne reel information, når denne skal orientere sig på lånemarkedet. Grunden til dette er at rente og bidrag kan trækkes fra i skat, hvorimod gebyrer ikke kan. Derfor er ÅOP efter skat den bedst sammenlignelige, da den angiver nettobeløbet. Vær opmærksom på at ÅOP normalt angives som bruttobeløb, dvs. før skat.




Beregning af ÅOP
En god tommelfingerregel er først at finde ud af hvad den reelle rente på lånet er. Lad os sige at renten er 3 %, men ÅOP er 10 %. Det betyder at ÅOP efter skat er 9 %. Dette beløb fremkommer på den måde, ved at ca. 1/3 er fradragsberettiget, og man derfor får et skattefradrag, svarende til 1/3 af renteudgiften. Gebyrerne er ikke fradragsberettiget. Sammenligner du så med et lån hvor renten er 8 %, og ÅOP er 11 %, er ÅOP efter skat 8,33 %. Det Betyder at lånet med en høj rente, i sidste ende er det billigste, pga. skatte fradraget.
Følgende opstilling kunne sagtens finde sted, mellem en bilforhandler og en bank. Banken med den højeste rente, men laveste gebyrer.

Hvilket lån skal jeg vælge
Hvilket lån skal jeg vælge, tænker du så nu. Du skal gå efter de lån med laveste ÅOP. Dem finder man oftest i bankerne, så forsøg at samle din gæld her. Forsøg at skille ÅOP i rente og andre omkostninger, og træk så 1/3 fra renten, så får du ÅOP efter skat, og kan ud fra det vælge det billigste lån.


Hvis du vil have fuldt overblik over alle de omkostninger der regnes med i ÅOP, så klik her
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...