onsdag den 4. april 2012

Hvad er betalingsservice


Hvad er betalingsservice
Hver måned, bliver hundretusindevis af betalinger foretaget automatisk vi PBS's system betalingsservice. Mange af os tænker ikke på at det er er der, og tager det for givet, at girokort afløses af automatiske betalinger. Der er dog også stadig unge mennesker der skal starte med faste batalinger, og andre som aldrig har brugt betalingsservice, og til jer har jeg her lige lavet en lille guidet til spørgsmålet, Hvad er betalingsservice.


Grundlæggende funktioner ved betalingsservice
Betalingsservice, er en service, hvor du kan tilmelde de faste regninger / girokort til en automatisk betaling, på en given forfaldsdato. Det kan være en gang om måneden, hver anden måned, hvert kvartal osv. Når betalingen er tilmeldt, fortsætter den med at betales via betalingsservice, indtil dit kundeforhold stopper hos den udbyder du køber et produkt af, eller indtil du afmelder aftalen. På den måde slipper du for at skulle huske at betale girokortet, og sparer evt. gebyr for dette. Endvidere er du sikker på ikke at få rykkere, da alle regninger betales.




Forudsætning for betalingsservice
En forudsætning er dog at der altid er penge på din konto, til at betale regningerne fra din konto. Hertil kan det klart anbefales at oprette en budgetkonto.
Ca. 3 hverdage før den sidste i hver måned, modtager du en oversigt over næste måneds betalinger, så du kan se hvad der bliver betalt, til hvem og for hvad. Oversigten kan modtages pr. post eller elektronisk.

Hvordan kommer jeg i gang
På de girokort du modtager, er oplyst de numre du skal bruge til at tilmelde regninger til betalingsservice. Se nedenstående billede af girokort. Du kan via din netbank tilmelde regningen til betalingsservice. Proceduren kan afvige fra netbank til netbank. Hvis du ikke er tryg ved dette, kan du kontakte din bank, som vil hjælpe dig i gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...