Hvad koster en skilsmisse

Hvad koster en skilsmisse? Dette spørgsmål møder jeg, desværre, flere gange om året, og lige så let det er at svare på, lige så svært er det også. Der er nemlig en række forskellige parametre man skal tage højde for når man bliver skilt. En ting er selve skilsmissen, en anden er den deling af aktiver og passiver, samt betaling af fx hustrubidrag samt børnepenge. Sidst men ikke mindst er der også en række menneskelige omkostninger, man skal tage højde for. Ud fra min erfaring med økonomi og skilsmisser, vil jeg her give dig et overblik over hvad du kan forvente af omkostninger.




Den juridiske del af skilsmissen
Det er ikke den juridiske del af skilsmissen der koster penge. Selve den juridiske "akt" er ret ukompliceret og koster næsten ingenting, afhængig af hvor meget juridisk bistand man får, i denne forbindelse. Man bliver skilt ved at ansøge om separation, og derefter skilsmisse. Er man enige om ønsket om skilsmisse, skal man være separeret i 6 måneder, før skilsmissen kan bevilges hos statsforvaltningen. Er man ikke enige skal separationen være et år. Der er dog visse undtagelse for dette. Du kan læse mere om hvordan man bliver skilt, ved at klikke her

Hvad koster en skilsmisse
En ansøgning om separation og derefter skilsmisse koster 500 kr. Hertil kan lægges evt. juridisk bistand i forbindelse med dette. Udover denne beskedne omkostning, er der en række ting man skal tage stilling til, som kan medføre omkostninger:

Børn - Er der fælles børn, skal der tages stilling til en række ting. Hvor skal børnene bo og hvem skal have forældremyndigheden. Dette er afgørende for hvem der kan modtage børnefamilieydelse, samt hvem der skal betale børnepenge. Betaling af børnepenge afhænger af antal af børn, samt indkomsten, hos den forældre der skal betale børnepengene.
Ejendom - Ejer I en ejendom sammen, skal der også ske en afklaring af, om en af jer kan overtage ejendommen, eller om den skal sælges. Skal den overtages, skal der, såfremt der er friværdi, betales et beløb til den part der flytte ud, svarende til ca. halvdelen af friværdien, fratrukket omkostninger til udfærdigelse af nyt skøde. Såfremt ejendommen skal sælges, kan det hurtigt blive en omkostning omkring 80.000 kr. - 100.000 kr. Dette dækker bl.a. ejendomsmægler, advokat, omkostninger til ejerskifteforsikring, eventuelle reparationer der skal udføres, inden huset skal sælges osv.
Deling af indbo - Selvom man er relativt enig om deling af indboet, kan man hurtigt miste nogle af sine ting, da man ofte kun vil have en sofa, et spisebord, en seng osv. Derfor skal man ud og erstatte en del af de ting man ikke får med sig, med nye ting, hvilket medfører en omkostning.

Vil du vide præcist hvad en skilsmisse koster, skal du lave et regnestykke på din egen økonomi, i forhold til hvilken formue og gæld I har, samt hvordan du forestiller dig deling af børn skal blive. At lave en tommelfingerregel, er næsten umuligt, da hvert tilfælde, er forskelligt.

Uenigheden koster dyrt
Selvom de ovennævnte ting, kan udgøre en omkostning, er det i de tilfælde hvor parterne er uenige, at de rigtig store omkostninger opstår. Er man ikke enige om hvad der skal ske med aktiverne, børnene og evt. fælles gæld, kan det godt blive en bekostelig affære. Det skyldes at der skal hyres en eller flere advokater, til at hjælpe med at dele tingene lige. Indboet skal værdiansættes, og dette kan være besværligt og bekosteligt. Endvidere vil retssager om hvor børnene skal bo, hvem der har ret til pensioner og formue, samt hvor meget osv.

Det kan derfor være en god ide, at søge hjælp hos din bank, revisor og advokat, samt sætte dig godt ind i regler, tage stilling til et fuldt udkast til hvordan jeres aktiver og passiver skal deles, inden I skal have denne dialog. På den måde kan man bedst muligt snakke sammen, og finde løninger der tilgodeser begge involverede parter.

Kapitalpension til aldersopsparing

Med skattereform 2012, blev kapitalpensionen, som vi længe har kendt den, sendt i graven. Årsagen, er at regeringen ønsker nogle af de mange afgiftskroner udbetalt, og til gengæld gives der en rabat på afgiften. Man har med et nyt produkt kaldet aldersopsparing, gjort det muligt, at konverterer kapitalpension til aldersopsparing, og opnå nogle fordele. Men som med så mange andre ting, er der også faldgruber.




Hvad er aldersopsparing
En aldersopsparing minder meget om kapitalpension, men dog også med en del ændringer.

Opsparingen på en aldersopsparing, kommer ud som en stor sum, når man vælger at få den udbetalt. Der kan dog godt foretages deludbetalinger, såfremt at opsparingen er stor nok.
Indbetalinger på en aldersopsparing giver ikke fradrag i skatten, som man gjorde ved indskud på en kapitalpension. Til gengæld, skal man ikke betale afgift af pengene når den skal udbetales. Dvs. at det der står på kontoen, er det der udbetales. Der kan i 2013 indskydes 27.600 kr. på en aldersopsparing.

Hvorfor ændre kapitalpension til aldersopsparing
Regeringen vedtog i 2012 en skattereform, der åbnede op for denne mulighed. For at folk skal vælge at ændre deres pensionsopsparing, og allerede betale afgiften af kapitalpensionerne nu, er der givet en afgiftsbesparelse på 2,7 %. Dvs. at man kun skal betale 37,3 % i afgift, hvis man i 2013 eller 2014 ændrer sin kapitalpension til en aldersopsparing, eller udbetaler kepitalpensionen i de nævnte år. Afgiften vil efter 2014 være på 40 %, som er den "normale" afgift på kapitalpensioner.
Det betyder altså en skattefri afgiftsbesparelse på 2.700 kr. pr. 100.000 kr. der står på kapitalpension, hvilket kan blive et betragteligt beløb. For lang størstedelen af danskere med kapitalpensioner, på mere en 25.000 kr. vil der være en fordel at konverterer.

Mindre at lave afkast af
Jeg hører ofte folk sige, at de jo ikke har afgiftsbeløbet, at lave afkast med, og det derfor må være bedre at beholde pengene på kontoen. Dette er desværre en udbredt misforståelse, og jeg vil forsøge, at forklare på et enkelt sprog, hvorfor.

På en aldersopsparing skal man kun betale skat af afkastet, kaldet PAL skat. Denne skal er 15,3 %. Når man har betalt det, er resten af pengene dine, da der ikke er afgift ved udbetaling af aldersopsparing. På en kapitalpension, skal man også betale PAL skat af afkastet, men derudover skal man også betale 40 % i afgift, når ordningen skal udbetales.
Tager vi derfor udgangspunkt i en kapitalpension på 100.000 kr. hvor der skal tages stilling til om den skal fortsætte som kapitalpension, eller konverteres til aldersopsparing, vil beregningen se sådan ud. Vær her opmærksom på, at saldoen på aldersopsparingen er fratrukket 37,3 % samt et gebyr på 400 kr. Afkastet på ordningerne er sat til 5 %

Kapitalpension:                                 Aldersopsparing:
100.000 x 5 % = 5.000                         62.300 x 5 % = 3.115
5.000 - 15,3 % = 4.235                         3.115 - 15,3 % =  2.638
4.235 - 40 % = 2.541

Heraf kan man konstaterer at forskellen i afkastet er 97 kr. pr. 100.000 kr. opsparet på kapitalpension, hvis afkastet gennemsnitligt er 5 %. Beløbet er ikke stort, men det er faktisk en forskel på 3,67 % Så man få faktisk mere ud af at have ordningen som aldersopsparing.

Hvad skal man være opmærksom på
For det første vil der være en omkostning, til banken eller pensionskassen, for at ændre ordningen. Man skal derfor sætte sig ind i hvad det koster, så man kan vurdere denne omkostning i forhold til besparelsen.
Har du i dag en forsikringsordning på din kapitalpension, fx en dækning ved død, eller tab af erhvervsevne, skal du også være opmærksom på, hvad konsekvensen er for denne forsikring. Den kan nemlig ikke køre videre fra alderspension, og derfor skal den ændres eller opsiges. Tag en snak med din bank eller pensionskasse, for at få overblikket og dette.
For at kunne betale afgiften, skal pengene være der kontant. Har du hele din ordning placeret i depot, med individuelle aktier og obligationer, skal du sælge en del af din beholdning. Der er ikke noget galt med at skulle sælge, jf. beskrivelse i forhold til afkast ovenfor. Men har du mange forskellige investeringsbeviser der skal sælges, kan der være en relativ stor omkostning til dette, som du også skal tage stilling til, i forhold til besparelsen på afgiften.

Ændringer og udfordringer for en privatøkonomi i år 2014

Det kan ikke være en overraskelse, at år 2013 er ved at være slut, og et nyt år banker på døren. Ofte er det sådan, at et årsskifte, betyder ændringer, reguleringer og nye tiltag der implementeres. Sådan er det også i år 2014, og jeg vil her, give dig et overblik over, hvad du kan forvente i forhold til din økonomi i dette år. På den måde er du godt klædt på, når du skal lægge dit budget, snakke med din bank samt planlægge dine investeringer og forbrug i det næste år.




Banken hæver gebyrerne
I de seneste år, har vi set en ændring i den finansielle sektor. Mange banker har tabt store penge på bl.a. udlån, og flere er enten gået konkurs, eller er fusioneret. Der er nu ved at være ryddet godt op i bankerne. Der er ikke mange flere omkostninger der kan skæres væk, og derfor er bankerne begyndt at se på hvilke indtægter de kan generere. Det vil derfor betyde, at en lang rækker serviceydelser, vil blive pålagt et gebyr. Et godt eksempel er den abonnements ordning, man ser i flere pengeinstitutter, hvor man skal betale, for at kunne være kunde. Transaktioner ved kasserne, såvel ind- som udbetaliger er også blevet pålagt gebyrer, og der vil komme flere til i 2014.

Fokus på udlån og afvikling af gæld
Reguleringer og krav til kapitalbinding, i banker, finansieringsselskaber og realkreditinstitutter, har og vil medføre, at man som privatkunde, vil føle at de bliver sværere eller mere besværligt, at få lov at låne penge. Der skal dokumenteres en sund privatøkonomi, med stabil indtægt og mulighed for afdrag. Afdragsfrihed bliver mindre og mindre udbredt, og du vil oftere blive mødt med at pengene skal betales hurtigere tilbage. Et eksempel her er billån. For få år siden, var det ikke noget problem, at strække et billån, til en helt ny bil, over 10 år, og kun komme med 5-10 % i udbetaling. Nu skal man ikke forvente at et billån kan løbe mere end 6-8 år, og udbetalingen er 20 %. Er udbetalingen mindre end 20 % vil renten på lånet være markant højere, på hele det lånte beløb

Læs også: Sådan sikrer du din privatøkonomi

Dyrere at være boligejer
I 2014 er forventningen også, at det bliver dyrere at være boligejer. Priserne på EL, vand og varme er stigende. Ikke mindst pga. et øget afgiftsniveau. Endvidere kan grundskylden hæves, og forventes at blive det i flere kommuner i Danmark. Har du et lån i et realkreditselskab, vil du pr. 01.01.2014 opleve, hos de fleste realkreditselskaber, at bidraget stiger.

Rentefradraget og kørselsfradraget reduceres
Frem mod 2019 reduceres rentefradraget 1 % pr. år. Dette sker også i 2014. Der er dog kun for renteudgifter for over 50.000 kr. for enlige og samlevere, samt 100.000 for et gift par. Der er dog over 300.000 danskere, der har renteudgifter for mere end 50.000 kr. pr. år. Så det er en del der vil blive ramt af reduktionen i fradraget.
Kørselsfradraget reduceres også i 2014 fra 2,13 kr. pr. km til 2,10 kr. pr. km. fra 25 til 120 km pr. dag. kører man over 120 km. pr. dag, reduceres fradraget fra 1,07 kr. pr. km. til 1,05 kr. pr. km. Dvs. at ændringen ikke er voldsom for dem som ikke kører så meget. Men har man langt til og fra arbejde, kan det godt betyde noget.

Læs også: Spar penge i din daglige økonomi

Revirder dit budget
Ved årsskifte reguleres en masse almindelige udgifter også, fx daginstitution, forsikringer, kontingenter mv. Det er derfor en rigtig god ide at tilrette dit privatbudget og kontrollere din forskudsopgørelse fra skat, så du er sikker på at din økonomi er "indstillet rigtigt" når 2013 bliver til 2014.

Kan man hæve sin pension

Penge opsparet på en pensionsordning, er som regel penge der ikke skal bruges, før man bliver pensionist, som et supplement til folkepension, atp mv. Dog kan man komme i en situation, hvor de penge der står opsparet som pension, kunne være rare at få adgang til, og så er spørgsmålet, om man kan hæve sin pension før tid. Det vil jeg her forsøge at give et indblik i.

Pensionsordninger
Når vi fokuserer på penge der er sparet op til pension, er der i dag 4 typiske ordninger: Aldersopsparing, Kapitalpension, Ratepension og livrente. I forhold til at hæve sin pension før tid, gælder dette indlæg, alene for Aldersopsparing, kapitalpension og ratepension, samt nogle typer af livrenter. Dog skal du være opmærksom på at alle typer livrente ikke er omfattet af denne beskrivelse. Der kan til din pensionsordning, være specielle regler tilknyttet. Derfor skal du altid søge rådgivning hos din bank eller pensionskasser, hvor du har din pensionsopsparing.




Reglerne for pension
Pengene sparet op på en pensionsordning, kan med undtagelse af visse ordninger, hæves før tid. Før tid, er det i pensionskontrakten nævnte pensionstidspunkt, som kan varierer i forhold til din alder, og hvornår ordningen er oprettet. På ordninger i bank er pengene placeret på en konto eller i et tilhørende depot, såfremt ordningen er investeret. Proceduren ved at hæve sin pension i forhold til udbetaling af pengene, er derfor relativ nem. Når vi snakker pensionskasser og forsikringsselskaber, skal man være opmærksom på, at opsparingen, fungerer som en forsikring. For at man kan hæve sin pension her, skal det være muligt at lave et tilbagekøb.

For at man kan få lov at få udbetalt pensionen, før man når til det fastsatte udbetalingstidspunkt, skal man betale en afgift til skat. Denne afgift er 60 % for kapitalpension, ratepension og livrente. For aldersopsparing udgør strafafgiften 20 %. Er pensionen placeret i en pensionskasse eller hos et forsikringsselskab, kan et tilbagekøb, ligeledes være forbundet med et gebyr, som ofte er noget højere, end hvad det koster at få førtidsudbetalt pengene fra en pension i din bank.

Læs også: Hvad er PAL skat

Overvej dine muligheder
Selvom det i de fleste tilfælde vil være muligt at få udbetalt pengene, kan det hurtigt koste rigtig mange penge her og nu. Endvidere har du ikke pengene til din 3. alder, og skal nok revurdere dine forventninger til din økonomiske formåen på dette tidspunkt.

Pr. 100.000 kr, du hæver er omkostningen ml. 20.000 kr. og 25.000 kr. blot i straf afgift. Hertil kommer gebyr for håndtering af udbetalingen, og evt. handelsomkostninger, hvis der skal sælges værdipapirer. Beløbet er ikke fradragsberettiget, og du kan ikke fortryde ophævelsen af pensionsordningen. Skal du derfor kun bruge pengene du får ud midlertidigt, bør du undersøge om du kan låne dem, enten i en bank eller hos familie, eller om du på nogen måde kan udskyde din betaling. Jeg vil anbefale dig at afsøge alle muligheder, da det er en meget dyr løsning, at hæve pensionsmidlerne i utide.

Automatisk ophævelse
Får du en kritisk sygdom, eller mister du din arbejdsevne og bliver tilkendt førtidspension, vil du i de fleste tilfælde, kunne få dine pensionsmidler udbetalt, til den "normale" skat, som man ellers ville have betalt, når man var berettiget til udbetalingen. Spørg i din bank eller pensionsselskab, hvilke regler der gælder for dig.

Hvor meget skal man spare op til pension

Pension kan være kompliceret. Der er mange forskellige måder at spare op til pension, og en masse skattetekniske regler man skal sætte sig ind i. Et spørgsmål jeg ofte møder er "Hvor meget skal man spare op til pension" Årsagen til dette er, at det kan næsten alle forholde sig til, og spørgsmålet er faktisk ret relevant. Desværre er svaret ikke bare et tal, da vi alle er forskellige, og har forskellige ønsker til vores pensionstilværelse. Jeg vil her hjælpe dig til at komme frem til hvor meget man skal spare op til pension, ved at gennemgå nogle af de ting man skal have på plads, før man kan komme frem til et bestemt beløb.




Hvad vil du gerne når du skal på pension
Når man skal finde ud af, hvor meget man skal have sparet op til pensionstilværelsen, er det godt at spørge sig selv, hvad ens planer og drømme er. Vil du gerne rejse rundt i hele verden, spille golf, købe den Mercedes du altid har drømt om, købe en båd eller sommehus osv. Man har en masse tid, og hvordan skal den bruges. Mange drømme koster penge, og det kan være en god øvelse, at sætte sig ned, og lave et overslag over hvad de forskellige ting koster, og over hvor lang en periode man forventer at man skal bruge penge på at udleve disse drømme.

Dagligdagen som pensionist
Udover at udleve en masse drømme, er der også en dagligdag der skal fungerer. Her tænker jeg på at der skal mad på bordet hver dag, de faste udgifter skal betales, og man skal fylde tiden med fritidsaktiviteter, familie mv. For at finde ud af hvad der skal være til rådighed i dagligdagen, kan man sammenligne økonomien som pensionist, med den daglige økonomi du har i dag. Vil du leve på samme måde, billigere eller endda dyrere?

I denne proces er det vigtig også at tage stilling til ens udgifter til bolig, fagforening/a-kasse, transport mv. Langt de fleste vil opleve at de faste udgifter er færre som pensionist, da man har nedbragt den samlede gæld i bolig, bil mv. Endvidere skal man ikke længere transporterer sig til arbejde hver dag, ikke længere betale til A-Kasse og fagforening, og nogle ting bliver endda billigere, fordi man får pensionistrabat.

Læs også: Spar penge i din daglige økonomi

Brug din bank eller pensionsselskab
For at få et overblik over din nuværende pensionsopsparing, samt et overblik over hvad det bliver til, når du går på pension, kan jeg anbefale at du snakker med din bank eller pensionsselskab. Her kan du få hjælp til at lave en indkomsttrappe, som den du ser på billedet. Det kan hjælpe dig til at forstå, hvilken ændring der kommer i din indtægt ved pensionering, samt hvad den fremtidige indkomst vil bestå af. En illustration som denne, er ofte nemmere at forhold sig til, i forhold til en opstilling af en masse tal.

Viser denne oversigt, at du bør spare mere op, skal du også være forberedt på at lave en prioritering, mellem din nuværende økonomi og din fremtidige økonomi. Kan du undværer noget nu, for at få en bedre situation som pensionist. Her vil en professionel rådgiver, også hjælpe dig med at se de muligheder der er i din økonomi.

Pensionsinfo
Hvis du selv vil gå på opdagelse i dine pensionsforhold, kan du benytte www.pensionsinfo.dk  hvor du kan få overblik over alle dine pensionsordninger og forsikringer der dækker ved død og tab af erhvervsevne. Det er en rigtig god hjemmeside, hvor man kan få rigtig mange gode informationer. Der kan dog være pensionsselskaber og banker der ikke indberetter, og derfor kan du ikke gå ud fra at det overblik du får, er 100 % retvisende.

Udbetaling af ratepension

Efter kapitalpensionen efter skattereform 2012 blev nedlagt, har mange af os vendt os mod ratepension. Dette skyldes at der stadig er mulighed for at få fradrag for indbetalinger foretaget på en ratepension, samt at det er et gennemskueligt pensionsprodukt. Men ved du hvordan udbetaling af ratepension foregår, og hvad reglerne er i forhold til raterne, udbetalingslængde, placering af pengene samt skat ved udbetaling. Hvis ikke, så læs videre her, hvor jeg vil give dig overblikket over disse ting.




Udbetalinger i rater
En ratepension udbetales i rater over 10 - 25 år. Du skal ikke starte udbetalingen med det samme du bliver folkepensionist, men senest når du har været folkepensionist i 15 år, skal udbetalingen starte, og her kan du kun vælge udbetaling over 10 år, da sidste rate skal være udbetalt 25 år efter at pensionsudbetalingsalderen er nået. Raterne udbetales i 12 månedlige rater, over den valgte periode.
Størrelserne på raterne, beregnes hvert år, ud fra hvad der er tilbage på ratepensionen, og kan derfor ændre sig. Årsagen hertil er at der kan tilskrives et afkast, eller fratrækkes et tab, hvis ordningen er investeret.

Skat af udbetalinger fra ratepension
Udbetalingerne fra en ratepension, beskattes som indkomstskat. Det betyder at du enten betaler bundskat eller topskat af pengene, afhængig af, hvor stor din samlede indtægt er. Det kan derfor anbefales at raterne udbetales over en periode, ser sikrer dig at du ikke kommer til at betale topskat af udbetalingen. På den måde får du mest mulig ud af pensionsopsparingen.
Det beløb der står på pensionsordningen, vil i løbet af årene genererer et afkast, da det kun er 1/10 af ordningen der udbetales hver år. Afkastet beskattes med PAL skat, der automatisk afregnes af banken eller pensionsselskabet.

Placering af ratepension under udbetaling
En ratepension under udbetaling, kan placeres som kontant indestående, placeret i puljer eller i depot. Dvs. at den kan placeres præcis som før den udbetales. Jeg vil dog anbefale at man vælger en investering med lav risiko, for at sikrer summen bedst muligt, da man jo kan risikerer at tabe en del af ordningen, såfremt aktie- og/eller obligationsmarkedet er negativt over en periode.

Bilfinansiering uden udbetaling

Når man køber en ny bil, er det de færreste der kan betale hele, eller noget af bilen selv. Man skal derfor optage et billån, enten hos forhandleren eller i banken, til brug for betaling. Det er dog sådan at man kun kan belåne 80 % af bilens købspris, og det betyder, at man skal finde de sidste 20 % selv. Enten ved at tage af opsparing, eller at låne pengene som forbrugslån. Det er dog muligt at lave en bilfinansiering uden udbetaling. Der er fordele og ulemper ved denne måde at finansierer den nye bil på. Læs mere herunder.



Renten på bilfinansiering uden udbetaling
Et lån der gives til køb af bil, hvor der ikke skal lægges en udbetaling, er oftest dyrere, end hvis man har udbetalingen. Årsagen hertil er, at finansieringsselskabet eller banken, påtager sig en yderligere risiko ved finansieringen, da værdien af bilen, i de første 3-6 år, vil være under lånets hovedstol. Det betyder at långiver kan risikerer at tabe penge, såfremt låntageren ikke længere kan overholde sin forpligtelse i forhold til at betale rente og afdrag på bilen. Tabet kommer af, at værdien af bilen, er mindre end det lån der er givet, og det giver en negativ difference.
Forskellen er typisk mellem 3 og 5 % hvilket derfor kan blive til en del penge, over lånets løbetid. Pr. 100.000 kr. man skylder, er det en ekstraudgift på 3.000 - 5.000 kr. pr. år. brutto.

Læs også: Hvad koster et billån

Mindre udvalg af biler og finansiering
Hvis man ønsker at låne hele beløbet til køb af bilen, bliver udvalget af biler mindre, og det samme med mulige finansieringsløsninger. Langt de fleste banker, låner ikke ud til biler, uden udbetaling, så denne finansieringskilde har man udelukket sig fra. Endvidere er der flere finansieringsselskaber, der heller ikke tilbyder dette, og da bilforhandlerne, skal bruge et finansieringsselskab til at udbyde lån, er nogle forhandlere afskåret fra denne mulighed. Endvider vil de fortrinsvis, være små og mellemstore biler, der er mulighed for at finansierer 100 %. Det skyldes at den udbetaling der skal medfinansieres, bliver større jo dyrere bilen er, fx:

100.000 kr. x 20 %  =  20.000 kr.
400.000 kr. x 20 %  =  80.000 kr.

Dvs. at risikoen er større jo dyrere bilen er.

Del finansieringen op
En løsning, til at få en bilfinansiering uden udbetaling, er at dele finansieringen op i to lån. Det ene lån, er et alm. billån på 80 % af købsprisen. De resterende 20 % låner man som et forbrugslån. Denne løsning er nemmest og billigst i banken, da et forbrugslån er langt billigere i en bank, end hos et finansieringsselskab, som fx ekspress bank eller ikano finans. På denne måde får du de første 80 % til en rente på 4-6 % og de sidste 20 % til en rente på 10-12 % I stedet for at skulle betale 8-10 % for hele lånet.

Flytte billån

Kan man flytte sit billån, hvad koster det og kan det overhovedet betale sig. Disse spørgsmål bør man stille sig selv, for at finde ud af, om man kan få en bedre og/eller billigere bilfinansiering. Hvad enten det sker i forbindelse med at man skifter bilen ud, om man skifter bank, eller blot vil have styr på sin økonomi. Jeg har derfor lavet dette indlæg, for at give dig et indblik i de ting du skal være opmærksom på, når du tænker at flytte billån fra en udbyder til en anden.

Kan man flytte billån
I de fleste tilfælde er det muligt at flytte et billån, men der kan også være enkelte tilfælde hvor man ikke kan. Langt de fleste billån, hvad enten de er optaget hos forhandleren gennem et finansieringsselskab, eller i banken, kan de indfries og flyttes til en anden udbyder af finansiering. 90-95 % af alle billån, optages med variabel rente. Resten laves med fast rente, og det er lånene med fast rente, der kan være næsten umulige at indfri før tid, og i hvert fald påføres man store omkostninger. Det gælder for alle billån, at man skal sikre sig, på hvilke betingelser de er tegnet, om de kan indfries før tid, og hvad omkostningerne er for dette.

Omkostninger ved at flytte et billån
Ved mange billån, er der taget sikkerhed for lånet i bilen, med et løsøreejerpantebrev. Hvis lånet skal flyttes, vil den nye långiver ofte kræve, at sikkerheden følger med. Når pantebrevet skal flyttes koster det et gebyr på 1.660 kr. til staten for en ny tinglysning. Dette gebyr vil långiver sjældent frafalde, da det er en ekstern omkostning. Yderligere omkostninger hører til evt. ny finansieringsdeklaration, der giver banken adgang til at få oplysninger fra dit forsikringsselskab, hvis kaskoforsikringen ophører på bilen. Omkostningen hertil er gennemsnitlig 1.000 kr.

Kan det så svare sig at flytte bilfinansieringen
Svaret ved det spørgsmål, finder du ved at kende din besparelse vs. de udgifter der er ved at flytte lånet. Hvis omkostningerne er ca. 2.700 kr. skal du på en anden måde spare over 2.700 kr. på renteudgiften, netto (efter skattefradrag) over resten af lånets løbetid, for at det kan svare sig. De samlede renteudgifter finder du på den amortiseringsplan du kan få udleveret sammen med lånetilbuddet.

Jeg håber du er klædt lidt bedre på i forhold til at vurdere om du med fordel kan flytte dit billån til en anden låneudbyder. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at benytte kommentarfeltet.

Hvad er et kreditkort

Næsten alle danskere har i dag et betalingskort, et hævekort eller et kreditkort, sådan at vi kan betale for vores køb i forretninger og på internettet, samt hæve penge i pengeautomater. Dankort, visa/dankort og MasterCard er de mest udbredte og kendte korttyper på det danske marked. Men hvad mange ikke er klar over, er at der er meget stor forskel på de forskellige typer kort. I dette indlæg, vil jeg forklare, hvad et kreditkort er, og hvilke fordele og ulemper der er ved denne korttype, samt hvor man oftest finder dette kort.


Hvad er et kreditkort
Et kreditkort er et kort, som opsamler transaktioner over en periode, og afregner det samlede forbrugte beløb månedligt. Ofte er det sådan at der samles transaktioner op fra d. 20 i en måned, til d. 20 i næste måned, og efterfølgende afregner til d. 1 i næste måned. Det betyder at køber du noget d. 20 september bliver pengene først trukket fra din konto d. 1 november. Man har derfor op til 40 dages rentefri kredit, når man køber med et kreditkort. Der kan være variationer på de forskellige kreditkort. De mest kendte er MasterCard, American Express og EuroCard.

Bagvedliggende kredit på kortet
Til et kreditkort, kan man i mange tilfælde, få tilknyttet en kredit. Fordelen ved dette, er at man ikke skal afregne den månedlige trækning direkte fra kontoen, men fra kreditten. Det fungerer på den måde at man betaler at fast beløb ind hver måned på kreditten, eller en procentdel af det man i alt har hævet. På den måde sikrer man sig, at man betaler det samme hver måned, hvad enten man har brugt kortet meget eller lidt i en måned. Det har dog også en pris, da der er en rente på denne kredit. Renten varierer meget, og afhænger af den bank eller finansieringsselskab, du har kortet igennem.

Tilknyttede fordele
Mange kreditkort har tilknyttet fordele som rejse- og/eller købsforsikringer, rabatkort til hotel og billeje, eller tillægskort som giver adgang i fx lounges i lufthavne osv. Det kan derfor være en god ide at undersøge hvilke fordele du kan opnå via dit kreditkort, inden du vælger din udbyder.

Pas på forbruget
En af de store ulemper ved kreditkort, er at man hurtigt glemmer hvad man har købt for 30 - 40 dage siden. Jeg oplever derfor at mange, glemmer at sætte penge til side til det træk der kommer på kortet frem i tiden. Det betyder at pengene på kontoen kan blive brugt, og efterfølgende skal forbruget på kortet betales, og så har man ikke pengene til at betale, hvilket absolut er noget skidt. Har du et kreditkort, bør du være meget opmærksom på hvad du hæver, og sørge for at sætte penge til side til det fremtidige træk. Til gengæld, er det super dejligt med en transaktion pr. måned, hvor man via betalingsoversigten kan få et rigtig godt overblik over, hvad man har brugt kortet til, og hvor meget man har brugt.

Hvad koster et billån

Et billån er en låneform, de fleste af os, på et eller flere tidspunkter, møder i vores liv. Hvad enten vi køber en helt ny bil, eller en brugt bil, skal de fleste af os låne en del af pengene til købet. Det er derfor også interessant, hvad et billån rent faktisk koster, og hvilke omkostninger der kobles på et billån. Jeg vil derfor her give dig et overblik over disse omkostninger, så du er godt klædt på, næste gang du skal ud og finansierer et bilkøb med billån.


Hvilke omkostninger er der ved billån
Omkostningen ved et billån består af flere dele. Den mest åbenlyse er hvilken rente der er på lånet. Jo lavere rente, jo bedre er det for dig som låntager. Derfor kan det godt betale sig at gå efter en lav rente, men da omkostningerne ikke kun består af rente, skal det ikke være det altafgørende for hvilken finansiering du vælger.

Der er nemlig nogle engangsomkostninger ved at optage et billån. For det første er der etableringsomkostningerne, som kan fremgå som oprettelsesgebyr, etableringsgebyr, stiftelsesprovision, ekspeditionsgebyr mv. Alle disse gebyrer, dække over hvad banken eller finansieringsselskabet, skal have for at oprette lånet.

I lang de fleste tilfælde vil banken / finansieringsselskabet, have sikkerhed for lånet, og dette laves med et pantebrev i bilen. Ofte laver man pantebrevet på mellem 70-80 % af købesummen. Skal du kun have finansieret 50 %, vil pantebrevets størrelse svare til det beløb du ønsker at låne. Omkostningerne til denne sikkerhedsstillelse, består af to dele. Først skal man betale et fast gebyr for oprettelse af pantebrevet, på 1.660 kr. (2013 pris). Endvidere betales der stempelafgift til staten, på 1,5 % af pantebrevets størrelse. Det svarer til, at hver gang der tages sikkerhed for 100.000 kr. skal der betales 1.500 kr. i stempelomkostninger.

Sidst, men ikke mindst, skal der betales et gebyr til en finansieringsdeklaration/panthaverdeklaration. Dette dokument giver långiver, direkte adgang til forsikringsoplysninger på bilen, sådan at de bliver underrettet, såfremt der ikke længere er kaskoforsikring på bilen, hvilket er et krav i forbindelse med finansiering af bilen. Udgiften hertil udgør typisk ml. 900 kr. og 1.700 kr.

Hvordan får man den billigste finansiering
Som du kan se ovenfor, er der mange omkostninger man skal tage højde for, når man skal finde ud af, hvad et billån koster. Hos forhandlerne tilbydes der ofte en lav rente, men til gengæld er de samlede oprettelsesomkostninger høje. Dette er typisk omvendt i banken, hvor renten er højere, men etableringsomkostningerne er lave. Det er derfor vigtigt at man får mindst 2 tilbud på finansiering. Det kunne passende været et fra banken, og et fra forhandleren, hvor man køber bilen. Med de to forslag i hånden, bliver det muligt at forhandle med långiverene om rente og gebyrer, sådan at du får den bedste og billigste finansiering af dit billån.

Rente er bedre en gebyrer
Det vil dog altid være en fordel at betale en lidt højere rente, og få lavere etableringsgebyrer. Årsagen er, at renteudgiften er fradragsberettiget, hvilket betyder at hver gang man betaler 100 kr. i rente, får man cirka 30 % mere udbetalt af sin løn, da renteudgiften giver et forhøjet fradrag. Dvs. at en renteudgift på 100 kr. svarer reelt kun til 70 kr.

Hvad er et forbrugslån

Mange af os har stiftet bekendskab med udtrykket forbrugslån, men hvad er et forbrugslån, og hvilke fordele samt ulemper er der ved forbrugslån. Det vil jeg forsøge at forklare dig her, så du er så godt klædt på som muligt, til at træffe en beslutning om du skal have et forbrugslån, finde en anden type gæld eller spare op i stedet for at låne.




Hvad er et forbrugslån
Et forbrugslån er et lån man kan tage, til køb af forbrugsvarer. Det betyder køb af fjernsyn, computer, telefon mv. Et forbrugslån kan dog også bruges til andre formål som finansiering af en knallert, køb af køkken, udskiftning af varmepumpe mv. Dvs. at pengene ikke er øremærket til et bestemt formål. Man bruger det dog typisk, hvor andre lån ikke kan dække, da man fx. ved køb af bolig kan optage realkreditlån og boliglån, ved køb af nyerere bil, hvor man kan optage billån osv.

Fordele ved forbrugslån
Der er flere fordele ved et forbrugslån.

• Hurtig adgang til penge - Ofte kan man få et forbrugslån udbetalt hurtigt, nogle gange i løbet af et par timer fra låneansøgningen er sendt. Det betyder at man ikke skal vente flere dage med at få svar, og kan få sit forbrugsgode hurtigt.
• Forbrugslån er tilgængelige mange steder. Udover i banken, kan man optage lån på nettet, eller direkte ved den forhandler man køber en varer hos, fx Leasy eller i Føtex. Det betyder at det er nemt for dig som kunde, da du ved en forhandler kan få en pakkeløsning, med produkt, finansiering, og evt. forsikring, såfremt man ønsker dette.

Ulemper ved forbrugslån
Der er dog også nogle ulemper ved forbrugslån:

• Et forbrugslån er dyrt. Man betaler ml. 10 - 30 % i rente, hvilket hurtigt kan blive til mange penge. Man skal derfor undersøge omkostninger til forbrugslånet, i forhold til renten, men også i forhold til eventuelle etableringsomkostninger, som også kan være ret høje, set i forhold til lånebeløbet.
• Med mulighed for forbrugslån, kan man nemt blive fristet til at købe ting, man faktisk ikke har brug for, eller havde en interesse i, før man så reklamen i butikken. Min opfordring er derfor, at man lige tænker over, om det virkelig er nødvendig med en ny cykel, eller iPad.

Spar op før du køber
Sparer du op inden du køber en vare, er der mange penge at spare. For at vise hvad det kan koste har jeg opstillet et eksempel på køb af en computer hos Leasy:

Et eksempel af finansiering af computer fra Leasy.

Produktet: Acer Aspire V7 15.6"
Pris Kontant: 6.999,-

Finansiering over 36 mdr (3år) giver en månedlig ydelse på 311,- pr. md. Der betales 3.598,- i rente og etableringsomkostninger, hvilket svarer til en rente på 26,08 % og en samlet ÅOP på 30,89. Det betyder at du efter 3 år, ville have kunnet købe det der svarer til en halv computer mere, i forhold til de omkostninger man har betalt.

Min anbefaling
Så der er noget at tænke over, i forhold til at optage et forbrugslån. Det er nemt og tilgængelig, men koster rigtig mange penge. Min klare anbefaling er derfor, at hvis du har besluttet dig for at låne til forbrug, så afsøg markedet for forbrugslån. Spørg gerne i din bank, der ofte vil være i den billige ende af skalaen. Mange banker vil gerne låne penge ud til forbrug, så det er bestemt ikke umuligt. Men kan du vente, så spar op, det er i det lange løb, langt det billigste for dig.

Personligt fradrag - Personfradrag

Alle danskere over 18 år, har et fast fradrag, der ikke skal betales skat af. Dette fradrag kaldes ofte i daglig tale et personligt fradrag. Dette er dog ikke den korrekte betegnelse, da den korrekte betegnelse for dette fradrag er personfradrag. Jeg har derfor lavet dette indlæg, for at afklare misforståelsen af personligt fradrag / personfradrag, samt give dig et indblik i hvad dette fradrag indebærer.

-->


Personligt fradrag = personfradrag
Jeg møder ofte udtrykket personligt fradrag, og lad mig nu starte med at slå fast, at der ikke findes et personligt fradrag, men et personfradrag. Jeg vil derfor i resten af dette indlæg, omtale skattefradraget som personfradrag.

Hvad er personfradrag
Et personfradrag, er et fradrag som alle danskere over 18 har. Fradraget udgør i år 2013 42.000 kr. hvilket betyder at alle danskere over 18 år, kan tjene op til 42.000 kr. uden at skulle svare skat af denne indtægt. Unge under 18 kan også få et personfradrag, dette er dog mindre, og udgør i 2013 31.500 kr.

Kan man ikke udnytte sit eget personfradrag, kan dette overføres til sin ægtefælle, der derved kan have en større del af indkomsten, der ikke skal betales skat af. Dette er det eneste fradrag der kan overføres ægtefæller imellem. Da langt de fleste personer har en indkomst fra arbejde eller sociale ydelser, i form af dagpenge, SU, pension mv.

Hvad er kursskæring

Kursskæring er et begreb som rigtig mange danskere, efterhånden vil stifte bekendtskab med, da ca. halvdelen af alle lån er med variabel rente. Kursskæring er endnu en metode, hvorpå realkreditinstitutterne kan påvirke vores adfærd i forhold til hvilke lån vi ønsker at optage, da prisen via fx. bidrag, kursskæring og gebyrer forhøjes på rentetilpasningslån, specielt med rentetilpasning hvert, eller hver andet år.


Hvad er kursskæring
En kursskæring er et fradrag i auktionskursen, der betyder at renten på dit lån bliver højere, op til 0,2 %, afhængig af lånetypen samt hvilket realkreditinstitut du har dit relakreditlån i. Det går værst udover lån med mange rentetilpasninger, dvs. F1 og F2 lån, hvor lån med færre rentetilpasninger slipper billigere, da kursfradraget deles ud over en længere periode.
Årsagen til at kursskæring er indført, hænger sammen med de krav der stilles til realkreditinstitutterne vedr. deres likviditetsreserver. Dvs. hvor mange penge virksomhederne skal have på kistebunden, til at modstå eventuelle tab. Her har man differentieret de forskellige lånetyper, sådan at der skal tilsidesættes mere kapital pr. million der er lånt ud som rentetilpasningslån, i forhold til pr. udlånt million i fastforrentet lån.

Spar penge på dit realkreditlån
Efter reguleringer af bidragssatser, kursskæring samt gebyrer for etablering, er det ikke nogen dårlig ide at gennemse markedet for realkreditlån, inden du bare tager det første og bedste tilbud. Der kan dog også være afledte effekter af at optage dit realkreditlån gennem din bank, fx. billigere renter og gebyrer på dine bankforretninger, helhedsrådgivning om din samlede økonomi, samt mulighed for at foretage en hurtig konvertering, uden at flere parter skal indblandes i sagen.

Konklusion på kursskæring
Sammen med en forhøjet bidragssats på rentetilpasningslån, skal man nu virkelig overveje hvilken lånetype der passer bedst ind i ens økonomi, og om der er andre alternativer, der enten er billigere eller bedre i form af øget sikkerhed, eller muligheder for fx kursgevinster eller andet. Der er ingen tvivl om, at markedet for realkredit, er blevet mere uoverskueligt for almindelige forbrugere. Derfor skal du stille krav om rådgivning når du optager et realkreditlån, og brug evt. en ekstern rådgiver, som altid vil

Lagerbeskatning aktier

Copyright (c) 123RF Stock Photos

Lagerbeskatning af aktier, er en beskatningsform, som giver anledning til mange spørgsmål og kommentarer, da lang de færreste ved, hvad lagerskat er. Jeg har derfor lavet dette indlæg, for at give dig et indblik i, hvordan lagerskat beregnes og hvad det er for en størrelse.


Hvad er lagerbeskatning.
Lagerbeskatning, er en beskatningsform, hvor man hvert år beskattes af kursgevinster, eller får fradrag af kurstab, uanset om man har realiseret sine værdipapirer, dvs. at man i løbet af året, har solgt en andel af værdipapirbeholdningen. Lagerbeskatning ses oftest på investeringsforeninger, både på aktier og obligationer.

For at gøre det lidt overskueligt, har jeg her lavet en lille oversigt, så du kan se hvordan lagerbeskatningen fungerer:

En investeringsforening er købt til kurs 100. I løbet af år 1 stiger kursen til 110. Der skal altså betales skat af 10 kr. pr. investeringsbevis. I år 2, falder kursen til 106, og du får derfor et fradrag i skatten på 4 kr. pr. investeringsdel, som der kan bruges til at modregne i andet afkast. I år 3 stiger kursen til 115, og du vælger at sælge investeringsforeningen. Det betyder at du skal betale skat af  (115-106) 9 kr. pr. investeringsdel. (der er i denne beskrivelse, ikke taget højde for udbytte, som også skal beskattes)

Fordele og ulemper ved lagerbeskatning
Ulempen ved lagerskat, er at du skal betale skat af et afkast, du endnu ikke har realiseret. Dvs. at du betale skatten på forhold, uden at have pengene i hånden. Det kan betyde en stor skattebetaling med andre midler, hvis man har mange penge investeret i lagerbeskattede investeringsforeninger.
Fordelen er til gengæld, at man i løbet af årene har betalt skatten, og derfor ikke skal svare en kæmpe afkastskat af værdipapirer, man fx har haft i en længere periode på 7-10 år.

SU lån tilbagebetaling

Når man har optaget et su lån, skal man jo også, på et tidspunkt, betale lånet tilbage. Denne tilbagebetaling, er der fastlagt klare regler for, men det er desværre ikke ret mange der kender dem. Jeg har derfor skrevet denne artikel, for at give dig indblik i reglerne om tilbagebetaling af SU lån. På den måde kan du forberede dig på din tilbagebetaling, og samtidig forudse konsekvensen af optagelse af gælden.


--


Hvornår starter tilbagebetaling af SU lån
Har man SU gæld, starter tilbagebetalingen altid, i januar måned året efter at man har afslutte sin uddannelse. Man får besked et par måneder før tilbagebetalingen starter, med information om ydelse og løbetid. Ydelse og løbetid er bestemt ud fra hvor stor en gæld du har, da det er størrelsen på SU lånet, det afgør, hvor lang tid du maksimalt har til at betale lånet tilbage. Herunder kan du se hvordan gældens størrelse har indflydelse på tilbagebetalingstiden.

Her kan du se, at man altså kan opnå op til 15 års tilbagebetalingstid.

Hvor meget skal man betale
Det mest normale, er at man betale hver 2. måned. Ydelsen bestemmes af tre ting. Størrelsen på din gæld, den tid du har til at betale lånet tilbage i, samt renten på lånet. Det betyder at ydelsen, kan ændre sig fra år til år, hvis renten ændrer sig, da du, som udgangspunkt, ikke får forlænget løbetiden på lånet. På www.borger.dk kan du beregne din ydelse.

Læs også: SU lån Rente

Man kan dog med fordel indbetale med et længere interval end 2 måneder, da indbetalingerne altid er forud. Dvs. at hvis du indbetaler hver 4. måned eller hvert halve år, sparer du renter, for den periode du har indbetalt for. Perioden kan ændres løbende.

Henstand på SU lån
Det kan dog lade sig gøre at få udskudt en eller flere ydelser på sit SU lån. Dette kræver en skriftlig tilladelse fra Statens administration. Hver henvendelse vil blive vurderet individuelt, og kan afslås. Endvidere skal man huske, at løbetiden ikke bliver forlænget, og det betyder, at man skal betale mere i ydelse efterfølgende, da lånet skal være afviklet indenfor det angivne antal år. Evner man ikke dette, bliver gælden overdraget til SKAT, som vil lave løntilbageholdelse. Det kan derfor være at du skal tænke over det to gange, inden du søger om ydelsesudskydelse på dit SU lån.

Billeder: www.borger.dk og Copyright (c) 123RF Stock Photos

Hvad er en årsopgørelse

Copyright (c) 123RF Stock Photos

Hvad er en Årsopgørelse
Årsopgørelsen er en del af danskernes private skatteregnskab, og er sammen med forskudsopgørelsen, to af de vigtigste grundsten i en privatøkonomi. Hvor forskudsopgørelsen, kan sammenlignes med et budget, altså en oversigt over anslåede indtægter og udgifter, kan årsopgørelsen, sammenlignes med et regnskab, der fortæller hvordan det er gået i det forløbne år. Årsopgørelsen dækker dog kun de ting der vedrører skat, og kan derfor ikke stå alene i din privatøkonomi. Den fortæller dog hvor meget du har tilbage af din løn når skattefar har været der. Hertil bør du også lave et budget over dine/jeres faste udgifter, så du ved, hvad rådighedsbeløbet er i din/jeres privatøkonomi.
-->
Hvilke tal er med på årsopgørelsen
På årsopgørelsen er angivet din skattepligtige indtægter, dine forskellige fradrag samt den skat du har betalt, i forhold til det du burde have betalt. Det betyder at du, når årsopgørelsen foreligger, kan risikerer at skulle betale et beløb til skat, fordi din årsopgørelse ikke har været korrekt. Du kan dog også opleve at få penge tilbage. Dette sker hvis du fx ikke har oplyst alle dine fradrag i forskudsopgørelsen, og dermed har betalt for meget i skat.

For at give dig et overblik over de forskellige tal der er typiske i en årsopgørelse, har jeg listet dem op her.

Indtægter

• Løn, pension, SU
• Overskud fra personlig ejet virksomhed samt udlejningsejendom
• Renteindtægter
• Gevinst ved salg af værdipapirer
• Udbytter fra værdipapirer

Fradrag

• Renteudgifter
• Befordringsfradrag
• Beskæftigelsesfradrag
• Håndværkerfradrag
• Betaling til A-Kasse og fagforening

Ejer man et hus eller sommerhus, skal man endvidere betale ejendomsskat. Beregningen af ejendomsskatten vil også fremgå af årsopgørelsen.

Tjek altid årsopgørelsen

De fleste tal bliver automatisk indberettet til skat, som indsætter dem i årsopgørelsen, men der kan også være fejl, eller tal der ikke er med i årsopgørelsen. Der ses ofte fejl i fradragene, herunder befordringsfradrag og håndværkerfradrag som de mest fremtrædende. Men også oplysninger om indkomst, der ikke er fra arbejdsgiver, har du selv pligt til at indberette til skat.

Hvad er en forskudsopgørelse

Alle danskere over 18, vil i forhold til deres personlige skatteberegning, støde på to begreber. Forskudsopgørelse og Årsopgørelse. De to ting hænger sammen, og man skal vide have begge er, for at have styr på skatten, og på den måde sikrer sig, at man ikke får en stor skatteregning, eller andet mellemværende med skat. Dette indlæg vil fokuserer på Forskudsopgørelsen. 

Hvad er forskudsopgørelsen

Forskudsopgørelsen kan sammenlignes med et budget, hvor man angiver nogle forskellige tal for sin økonomi, sådan som man tror de vil komme til at være det kommende år. Ud fra dette, beregnes det en anslået skat, som man betaler i løbet af året, sådan at det ca. passer, når året er gået. Det er vigtigt at tallene er så præcise som muligt, da det hurtigt bliver dyrt at skylde skat penge. Dels skal der betales en rente af pengene, endvidere kan din skal blive justeret op efterfølgende år, hvilket betyder at dit rådighedsbeløb vil falde.

Hvad forskudsregistrerer man

Der er en lang række økonomiske tal man registrerer, for at kunne udregne den skat man skal betale i løbet af et år. Nogle giver fradrag, og reducerer derfor skatten. Andre skal der betales skat af. Jeg har her listet de mest almindelige tal op, som forskudsregistreres.

• Indtægt - Herunder løn som kan være fra arbejdsgiver eller en social ydelse som folkepension, dagpenge eller førtidspension. Endvidere overskud af selvstændig virksomhed samt andre skattepligtige indtægter
• Renter - Både renteindtægter og renteudgifter skal forskudsregistreres. Renteindtægter tæller som en indtægt, og skal beskattes. En renteudgift giver til gengæld et fradrag i den skat man skal betale.
• Betaling til fagforening og A-Kasse - Betaling til fagforening giver fradrag i skatten med op til 3.000 kr. Betaler man mere til fagforening, er det ikke fradragsberettiget. A-Kasse er der ingen begrænsning på.
• Befordring - Har man mere end 24 km. frem og tilbage på arbejde, er man berettiget til et befordringsfradrag. For km ml. 24-120 får man i 2013, 2,13 kr. pr km. Over 120 km, får man 1,07 i 2013, dog ikke hvis man bor i en udkantskommune. På skat.dk findes en mere præcis beregner, der passer til dig, i forhold til kommune og bopæl.

Man har selv ansvaret for at forskudsregistrere

Det er vores eget personlige ansvar at sørge for at de tal der er forskudsregistrerede, er rigtige og retvisende. Det er derfor vigtigt at du sørger for at tjekke forskudsopgørelsen i november når den bliver frigivet, og rette den til, hvis oplysningerne der er forudfyldt ikke er korrekte. Endvidere skal du også tilrette såfremt der sker ændringer i løbet af året, fx nyt job, skift af bopæl mv.

Billed: Copyright (c) 123RF Stock Photos

Differencerenter

I forbindelse med optagelse og omlægning af realkreditlån, køb og salg af bolig, med indfrielse af lån, frister for opsigelser og samlede omkostninger, er differencerenter, et af de begreber, færreste ved hvad indebærer. Jeg møder derfor ofte spørgsmålet, hvad er differencerente. Derfor har jeg her en oversigt over hvad differencerenter er.


Hvornår betaler man differencerente
Differencerenter fremkommer som en del af omkostningen, når man opsiger, og indfrier sit realkreditlån før en terminsdato eller refinansieringsdato. Det betyder, at har du et realkreditlån du opsiger pr. 1/4, som er opsagt senest d. 31/1 jf. reglerne om opsigelse af realkreditlån, og du indfrier lånet d. 1/2, skal du betale renten til obligationsejeren fra d. 1/2 til 1/4. Dog fratrukket den rente, realkreditinstituttet kan give dig, for at have pengene stående i perioden, da du har indbetalt pengene for indfrielsen til dem. Den rente kaldes godtgørelsesrenten.

Læs også: Låneomlægning omkostninger

Hvorfor skal man betale differencerenter
Man betaler det, fordi man i realkreditsystemet, ønsker at sikre obligationsejeren, mod pludselige indfrielser. Dvs. at man som obligationsejer, altid har mindst to måneder til at finde en ny investering, hvis de obligationer man har købt, bliver indfriet før tid. Dette sikrer en stabilitet for investorer, og gør det danske realkreditmarked attraktiv.

Differencerenter er skattefrie
Differencerenter, er som flere andre udgifter som garantiprovision og bevillingsprovision, fradragsberettigede, på lige fod med en renteudgift. Udgifterne bliver automatisk indberettet af realkreditinstitutterne, så du skal ikke selv finde de forskellige beløb, og indberette dem til skat.

Læs også: Opsigelse af realkreditlån

To lags belåning

Her kan du læse om to lags belåning.

Jeg har desværre set at mange søger på ordet på denne måde, og henviser derfor til mit indlæg, tolags belåning, som omhandler tolagsbelåning, hvad det er for en lånetype, og hvordan man kan udnytte fordele, og undgå ulemperne.

Klik på linket herunder, for at komme til indlægget her på bloggen:

Indlæg om tolagsbelåning

Tolags Belåning

Tolags Belåning er et princip der er indført af NyKredit samt Totalkredit (ejet af NyKredit) som et middel til at imødegå krav om reguleringer af risiko og indtjening i realkreditbranchen. Det er en ny måde at belåne ejendommen på i Danmark, hvor man gør op med den traditionelle 80 % grænse. Men hvad er en tolagsbelåning, og hvilket fordele og ulemper der er ved denne realkredit belåningsform.


Hvad er tolags belåning
En tolagsbelåning, er en belåningsform, hvor man op til 60 % af boligens værdi får et lån, kaldet et grundlån, og fra de 60 til de 80 % får et andet lån, kaldet et toplån. Dvs. at der skal etableres to lån, hvis man skal belåne 80 % som realkreditlån i NyKredit eller Totalkredit.

Grundlånet er valgfrit. Det betyder at man kan vælge mellem, fast rente, variabel rente, afdrag eller afdragsfrihed. Det efterfølgende toplån skal være lån med afdrag, og ønsker du variabel rente, skal du vælge et lån, hvor renten er fast i 5 år ad gangen. Specielt Totalkredit, har lavet nogle "pakker" med lånetyper, de mener matcher hinanden, og disse vil du blive foreslået i din bank.

Fordele
Mindsker risikoen, ved at have to lånetyper. Hvis du på grundlånet har valgt variabel rente, og på toplånet vælger fast rente, er det en mindre del af din gæld, der vil være rentefølsom, end hvis du vælger et rentetilpasningslån i et realkreditinstitut, der tilbyder 80% belåning med denne lånetype.

NyKredit og Totalkredit har ikke ændret på bidragssatsen på grundlånene, hvilket i enkelte tilfælde kan betyde at de er billigere, end konkurrenternes.

At der er afdrag på toplånet, sikrer at man få afdrages gæl, og derved sikrer sin økonomi, mod fald i huspriser, arbejdsløshed mv. Jo mindre man skylder, jo mindre skal man betale i rente, og jo bedre muligheder har man fremadrettet.

Ulemper  
Lånene kan være mindre konverteringsmodne. Det betyder, at hvis du har to fastrentelån, et med afdragsfrihed som grundlån, og et med afdrag som toplån, vil lånestørrelserne være lavere, end hvis der er et samlet lån. Det betyder at renten skal stige eller falde mere ved tolags belåning, for at det er attraktivt at konverterer lånet. Enten til en lavere rente, eller til en lav kurs, hvor man får nedskrevet hovedstolen på lånet. Jo mindre lånet er, jo større ændring skal der altså være, for omkostningen ved omlægning, er retfærdiggjort af gevinsten.

At der skal afdrages på toplånet, betyder at ydelsen på den samlede finansiering bliver højere. Har man samtidig et boliglån, udover de 80 %, i banken, som ofte har en højere rente end realkreditlånet, kan man ikke vælge fuld afdragsfrihed på realkreditlånet, og bruge den til afdrag på den dyrere gæld.

Omkostningerne til etablering af to lån, er større end ved et. Der skal tinglyses 2 pantebreve af 1.400 kr. stykket. Om der er flere omkostninger der er gange to, kan man se af lånetilbuddene.

Få et tilbud på et samlet lån
Mit råd er helt klart at få et tilbud fra et realkreditinstitut, enten via en bank eller dikrete, som tilbyder fuld 80 % belåning. På den måde er du/I sikre på at I får den lånesammensætning der matcher jeres ønsker og behov.

Hvad er en hensættelse

I forbindelse med finanskrisen, bankkrak og finanstilsynets stramninger overfor banker, sparekasser og andelskasser, hører man ofte om at en del af årsagen til at pengeinstituttet ikke kunne fortsætte sit virke, skyldes en ekstraordinær hensættelse. Jeg oplever dog at mange ikke ved hvad en hensættelse er, og hvorfor der bliver hensat. Derfor vil jeg her give dig en kort oversigt over dette, set ud fra et pengeinstituts synspunkt, da hensættelser kan ske i alle typer virksomheder.

Hensættelse

En hensættelse er, indenfor regnskabsvæsen, en forpligtigelse som virksomheden højst sandsynligt har, men ikke er 100% sikker på at skulle efterleve. En hensættelse skal fremgå af virksomhedens balance under passiver, og er således en belastning for virksomheden, da egenkapitalen reduceres.

Det betyder at, hvis en virksomhed, her et pengeinstitut, har en sandsynlig risiko for at tabe nogle penge, skal man tage dem ud af den beholdning af penge man har (egenkapital) og sætte dem til side, så snart man blive opmærksom på risikoen for at pengene kan tabes. Et eksempel på det kan være:

En kunde i et pengeinstitut har i 2006 købt en ejendom til 2 mio. kr. Ejendommen er finansieret med et realkreditlån, 4% fast rente, på 1,6 mio. kr., med 10 års afdragsfrihed. Endvidere med et boliglån på 400.000 kr. Løbetiden på lånet er 20 år, og renten er variabel. Kunden er ved købet blevet kreditgodkend, begge ægtefæller har fast arbejde, og et godt rådighedsbeløb. Manden tjener 60 % af familiens samlede indkomst.

I 2011 mister manden arbejdet, og familien har pludselig svært ved at overholde betalingsforpligtigelserne, over for bank og realkreditinstitut. Man forsøger derfor at få en vurdering af ejendommen, for at finde ud af, om man kan få mere lån i realkreditinstituttet, som er billigere, og kan laves afdragsfrit. Vurderingen viser at ejendommen nu kun er 1,65 mio. kr. værd. Familien har kun afdraget 75.000 kr. på boliglånet, mens realkreditlånet jo har været afdragsfrit.

Familien står nu i en vanskelig situation. Hvis de sælger huset mister de 275.000 kr. + ejendomsmæglersalær, nedslag ved forhandling mv. i alt 400.000 kr. Disse penge kan efterfølgende belånes som forbrugslån, til en meget høj rente. Hvis de bliver i ejendommen, går der ikke mange måneder, før de penge de har sparet op er brugt, og de kan risikerer at huset skal sælges på tvangsauktion, til en endnu dårligere pris.

Ved denne familie, er det pludselig sandsynligt at banken kan miste nogle af de penge den har lånt familien, og skal derfor foretage en nedskrivning af aktivet, som er huset, samt hensætte det potentielle tab, som her er ca. 400.000 kr.

Hensættelse koster penge

Når der foretages en hensættelse, skal det gøres fra pengeinstituttes egne midler (egenkapitalen) Det betyder, at penge man kunne have lånt ud og tjent rente på, nu pludselig er låst fast, og ikke kan medvirke til at skabe indtjening til banken. Derfor skal banken nu ud og låne penge et sted, for at kunne finansierer kundernes ønsker om boliglån, billån, kassekreditter , overtræk mv.

Hensættelser kan koste banken livet

En anden ulempe, er at der er krav til at pengeinstitutter skal have en bestemt mængde egenkapital, for at kunne fungerer som finansiel virksomhed. Størrelsen på egenkapitalen, afgøres ud fra flere faktorer, og bestemmes af finanstilsynet.

Oplever en bank pludselig store nedskrivninger, eller kræver finanstilsynets større nedskrivninger, i forhold til hvad banken har vurderet, er der en risiko for at der ikke er egenkapital nok til at drive virksomheden videre, og man må derfor indgive konkursbegæring. Og det er lige præcis det der sker i øjeblikket i den danske banksektor.

Bankerne opbygger likviditet / egenkapital

For at kunne modstå disse skrappe krav, samt tab pga. konjunkturudsving, er bankerne og realkreditinstitutterne, blevet nød til at skrue på rente- og gebyrskruen, for at tjene flere penge, så man har egenkapital, til at modstå hensættelser og tab. Det er også årsagen til, at man de seneste år har set, at bankerne har hævet renterne, og taget flere og større gebyrer, selvom de ledende renter fra Nationalbanken i Danmark samt ECB har nedsat renten.

Største bank i Danmark 2013

2012 har været et turbulent år for bankerne. Flere banker har valgt at fusionerer, og enkelte er gået konkurs, senest Sparekassen Lolland, som ikke kunne leve op til finanstilsynets krav. Ved regnskabsaflæggelsen i februar 2013 kom det også frem at Vestjysk Bank, har et underskud på 1,5 mia. kr. og får svært ved at drive forretningen videre. Danske Bank har i 2012 valgt at lave om på deres struktur, både i forhold til hvordan man betjener kunderne, hvilke priser man tager og hvilken profil man ønsker fremadrettet. Dette har betydet en massiv kundeflugt og masser af dårlig omtale i diverse medier. Men hvilken konsekvens har det haft, for Danske Bank, og resten af banksektoren?

Danmarks største bank.

Man kan måle det på flere parametre, hvilken bank der er den største. Ser man på koncern regnskab, er den største bank, der befinder sig i Danmark, Nordea, med et resultat på 30,7 mia. kr. Til sammenligning tjente Danske Bank som koncern 8,6 mia. kr.

For at finde den største bank i Danmark i 2013, bør man dog kun se på de danske bankaktiviteter, hvilket også giver et andet resultat. Ud fra en vurdering af indtægter i Danmark, ses det at Danske Bank er den største bank i Danmark i 2013. Her er både samlet udlån, samlet indlån og det ordinære resultat, større end Nordea, som dog de seneste år har hentet ind på Danske Bank. Se nøgletal herunder.

mio. kr.)	Nordea	Danske Bank
Indtægter	11.235	16.997
Omkostninger	6.244	9.246
Nedskrivninger	3.305	3.918
Ordinært resultat	1.686	3.833
Samlet udlån	493.852	981.400
Samlet indlån	229.768	324.900

Banksektoren i Danmark 2013

Banksektoren i Danmark vil i 2013 stadig blive påvirket af sammenlægninger og evt. konkurser. Man kan dog håbe på, at bankerne kan finde ud af at indgå samarbejder, inden flere kunder i mindre banker, mister deres indskudte kapital, og værdi af aktierne, for ikke at snakke om den tillidssvækkelse der vil være til den danske banksektor, hvis flere banker og sparekasser må dreje nøglen om, og gå konkurs.

Læs også: Godt at banken tjener penge

Indlån er sikret op til 750.000 kr

Er du alm. Privatkunde i en bank, har du en garanti for indlån op til 750.000 kr. pr. person. Dvs. at hvis du har fælles midler, er de sikret op til 1.500.000 kr. Hvilket dækker lang de fleste alm. Kunders behov. Penge placeret i depot og/eller på pension er udover garantien. Så du behøver ikke at flygte med det samme. Men er du kunde i en mindre bank, bør du tjekke dine vilkår, specielt på dagligdags gebyrer samt udlånsrenter, da der her kan være stor forskel fra pengeinstitut til pengeinstitut.