torsdag den 10. januar 2013

Regler for kapitalpension - Fra år 2013



Regler for kapitalpension - Fra år 2013
Fra 01.01.2013 er der kommet nye regler for kapitalpensioner, da der i 2012 er vedtaget en skattereform, der ændre måden man kan spare op til pension. Det har også medført et nyt opsparingsprodukt, Aldersopsparing, som træder i stedet for kapitalpension. Her vil jeg forsøge at give dig et overblik over ændringerne af regler for kapitalpension.

--

Ikke fradrag for indbetalinger
Der er ikke længere fradragsret for indbetaling på en kapitalpension. Hvor man tidligere fik et skattefradrag på det der svarer til bundskatten, er der nu ikke længere en sådan mulighed. Det betyder også, at det for en lang række mennesker, ikke er så attraktiv at indsætte penge på en kapitalpension fremadrettet, og man bør derfor benytte ratepension samt livrente, såfremt man skal opnå en skattefordel af indbetalingerne.
Aldersopsparing vil være en attraktiv måde at spare op til pension, specielt for dem der ikke betaler topskat, og som ønsker en sumudbetaling som pensionister. En alderspension modregnes ikke i offentlige ydelser som pensionstillæg og førtidspensin. Det gør til gengæld ratepension og livrente.

Skatterabat i 2013
I stedet for en kapitalpension, er der kommet en aldersopsparing. På en aldersopsparing, kan man indskyde 27.600 kr. (2013 indeks) Pengene er ikke fradragsberettigede ved indsætning, men skattefrie ved udbetaling. Afkast på aldersopsparing beskattes med PAL skat som er 15,3 %, og altså noget lavere end beskatning af afkast af frie midler, som kan være mellem 28 % og 52,5 %. I hele 2013 har man mulighed for at ændre sin kapitalpension til en aldersopsparing. For at gøre det, skal man betale en afgift, som man ellers ville skulle ved udbetaling ved pensionering. Afgiften er normal 40 %, men i 2013 får man en skatterabat på 2,7 %, og det vil derfor være attraktivt for mange, at konvertere til alderspension.

Få hjælp til pension
For at finde ud af hvad der er bedst for dig, vil jeg helt klart anbefale, at du tager fat i din bank eller pensionskasse, for her at få rådgivning. Det er meget individuelt hvad den nye skattereform giver af muligheder og begrænsninger for din fremtidige pensionsopsparing, så søg derfor hjælp ved en uddannet rådgiver.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...