torsdag den 7. februar 2013

Godt at banken tjener penge


I de seneste uger er der kommet regnskab fra flere af de store banker, der opererer i Danmark, og det er positiv læsning, for de flestes vedkommende. Danske Bank er i dag, kommet med et regnskab der viser at Danske Bank koncernen tjener 8,6 mia. kr. i 2012 hvilket er positivt, set i lyset af de seneste års krise. Nordea står i 2012 som den store vinder, med en koncern resultat i 2012 på 30,7 mia. kr. Disse regnskaber er meget positive for Danmark og den danske banksektor. Men hvorfor lige det. Bør bankerne ikke sætte renter og gebyrer ned, når de nu tjener så mange penge?



Tillid er et nøgleord i dag
For at have en fungerende banksektor der er tillid til, er det vigtigt at bankerne tjener penge på de forretninger de laver med deres kunder. Efter de mange bankkrak der har været i Danmark, med bl.a. Roskilde Bank, Fionia Bank, og senest Spar Lolland som ikke havde styr på deres forretninger og risiko på den udlånsportefølje de har haft. Det har skabt usikkerhed for hele den danske banksektor, for udenlandske investorer og banker, er nervøse om de mister penge på endnu flere banker. Så ved at bankerne i Danmark tjener penge, skaber de tillid til at man kan købe aktier i virksomhederne, og låne penge til dem, så der er likviditet i det danske marked.

Indtjening til banken, giver lave renter
Selvom det lyder absurd, så er det rigtigt. Når en bank tjener penge, er risikoen ved at låne penge ud til banken. Banken har brug for at kunne låne penge fra udenlandske banker og finansieringsinstitutter, for at sikre udlån til kunderne, da indlån fra kunderne ikke er nok til at dække dette behov. Hvis en bank ikke virker som en sikker placering af penge, vil risikopræmien (renten for at låne) stige. Hver enkelt bank bliver vurderet, og jo mere risikabel den er jo større fundingomkostning (rente) skal den betale for at låne. Men hvis en bank går ned, påvirker det prisen for hele sektoren, og prisen for at låne vil stige for alle bankerne. Den stigning er der kun en til at betale, og det er kunden. Se bl.a. denne artikel fra tv2 finans - Klik her

Så husk at det at din bank tjener penge ikke behøver at være skidt. Og selvom du synes at Nordeas 30 mia. kr. er mange penge, så tænk på hvad Novo Nordisk, Maersk, Microsoft, Coca-Cola mv. tjener. Brokker du dig over det, eller er du glad for at virksomhederne tjener penge, så de kan udvikle og producerer produkter, skabe arbejdspladser og udlodde udbytte til de aktionærer, der ønsker at tage en risiko, og være en del af virksomheden.


Billed: www.sxc.hu fotograf gravityx9 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...