onsdag den 20. februar 2013

Tolags Belåning

Tolags Belåning er et princip der er indført af NyKredit samt Totalkredit (ejet af NyKredit) som et middel til at imødegå krav om reguleringer af risiko og indtjening i realkreditbranchen. Det er en ny måde at belåne ejendommen på i Danmark, hvor man gør op med den traditionelle 80 % grænse. Men hvad er en tolagsbelåning, og hvilket fordele og ulemper der er ved denne realkredit belåningsform.


Hvad er tolags belåning
En tolagsbelåning, er en belåningsform, hvor man op til 60 % af boligens værdi får et lån, kaldet et grundlån, og fra de 60 til de 80 % får et andet lån, kaldet et toplån. Dvs. at der skal etableres to lån, hvis man skal belåne 80 % som realkreditlån i NyKredit eller Totalkredit.

Grundlånet er valgfrit. Det betyder at man kan vælge mellem, fast rente, variabel rente, afdrag eller afdragsfrihed. Det efterfølgende toplån skal være lån med afdrag, og ønsker du variabel rente, skal du vælge et lån, hvor renten er fast i 5 år ad gangen. Specielt Totalkredit, har lavet nogle "pakker" med lånetyper, de mener matcher hinanden, og disse vil du blive foreslået i din bank.

Fordele
Mindsker risikoen, ved at have to lånetyper. Hvis du på grundlånet har valgt variabel rente, og på toplånet vælger fast rente, er det en mindre del af din gæld, der vil være rentefølsom, end hvis du vælger et rentetilpasningslån i et realkreditinstitut, der tilbyder 80% belåning med denne lånetype.

NyKredit og Totalkredit har ikke ændret på bidragssatsen på grundlånene, hvilket i enkelte tilfælde kan betyde at de er billigere, end konkurrenternes.

At der er afdrag på toplånet, sikrer at man få afdrages gæl, og derved sikrer sin økonomi, mod fald i huspriser, arbejdsløshed mv. Jo mindre man skylder, jo mindre skal man betale i rente, og jo bedre muligheder har man fremadrettet.

Ulemper  
Lånene kan være mindre konverteringsmodne. Det betyder, at hvis du har to fastrentelån, et med afdragsfrihed som grundlån, og et med afdrag som toplån, vil lånestørrelserne være lavere, end hvis der er et samlet lån. Det betyder at renten skal stige eller falde mere ved tolags belåning, for at det er attraktivt at konverterer lånet. Enten til en lavere rente, eller til en lav kurs, hvor man får nedskrevet hovedstolen på lånet. Jo mindre lånet er, jo større ændring skal der altså være, for omkostningen ved omlægning, er retfærdiggjort af gevinsten.

At der skal afdrages på toplånet, betyder at ydelsen på den samlede finansiering bliver højere. Har man samtidig et boliglån, udover de 80 %, i banken, som ofte har en højere rente end realkreditlånet, kan man ikke vælge fuld afdragsfrihed på realkreditlånet, og bruge den til afdrag på den dyrere gæld.

Omkostningerne til etablering af to lån, er større end ved et. Der skal tinglyses 2 pantebreve af 1.400 kr. stykket. Om der er flere omkostninger der er gange to, kan man se af lånetilbuddene.

Få et tilbud på et samlet lån
Mit råd er helt klart at få et tilbud fra et realkreditinstitut, enten via en bank eller dikrete, som tilbyder fuld 80 % belåning. På den måde er du/I sikre på at I får den lånesammensætning der matcher jeres ønsker og behov.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...