fredag den 13. september 2013

Hvad koster et billån

Et billån er en låneform, de fleste af os, på et eller flere tidspunkter, møder i vores liv. Hvad enten vi køber en helt ny bil, eller en brugt bil, skal de fleste af os låne en del af pengene til købet. Det er derfor også interessant, hvad et billån rent faktisk koster, og hvilke omkostninger der kobles på et billån. Jeg vil derfor her give dig et overblik over disse omkostninger, så du er godt klædt på, næste gang du skal ud og finansierer et bilkøb med billån.


Hvilke omkostninger er der ved billån
Omkostningen ved et billån består af flere dele. Den mest åbenlyse er hvilken rente der er på lånet. Jo lavere rente, jo bedre er det for dig som låntager. Derfor kan det godt betale sig at gå efter en lav rente, men da omkostningerne ikke kun består af rente, skal det ikke være det altafgørende for hvilken finansiering du vælger.

Der er nemlig nogle engangsomkostninger ved at optage et billån. For det første er der etableringsomkostningerne, som kan fremgå som oprettelsesgebyr, etableringsgebyr, stiftelsesprovision, ekspeditionsgebyr mv. Alle disse gebyrer, dække over hvad banken eller finansieringsselskabet, skal have for at oprette lånet.

I lang de fleste tilfælde vil banken / finansieringsselskabet, have sikkerhed for lånet, og dette laves med et pantebrev i bilen. Ofte laver man pantebrevet på mellem 70-80 % af købesummen. Skal du kun have finansieret 50 %, vil pantebrevets størrelse svare til det beløb du ønsker at låne. Omkostningerne til denne sikkerhedsstillelse, består af to dele. Først skal man betale et fast gebyr for oprettelse af pantebrevet, på 1.660 kr. (2013 pris). Endvidere betales der stempelafgift til staten, på 1,5 % af pantebrevets størrelse. Det svarer til, at hver gang der tages sikkerhed for 100.000 kr. skal der betales 1.500 kr. i stempelomkostninger.

Sidst, men ikke mindst, skal der betales et gebyr til en finansieringsdeklaration/panthaverdeklaration. Dette dokument giver långiver, direkte adgang til forsikringsoplysninger på bilen, sådan at de bliver underrettet, såfremt der ikke længere er kaskoforsikring på bilen, hvilket er et krav i forbindelse med finansiering af bilen. Udgiften hertil udgør typisk ml. 900 kr. og 1.700 kr.

Hvordan får man den billigste finansiering
Som du kan se ovenfor, er der mange omkostninger man skal tage højde for, når man skal finde ud af, hvad et billån koster. Hos forhandlerne tilbydes der ofte en lav rente, men til gengæld er de samlede oprettelsesomkostninger høje. Dette er typisk omvendt i banken, hvor renten er højere, men etableringsomkostningerne er lave. Det er derfor vigtigt at man får mindst 2 tilbud på finansiering. Det kunne passende været et fra banken, og et fra forhandleren, hvor man køber bilen. Med de to forslag i hånden, bliver det muligt at forhandle med långiverene om rente og gebyrer, sådan at du får den bedste og billigste finansiering af dit billån.

Rente er bedre en gebyrer
Det vil dog altid være en fordel at betale en lidt højere rente, og få lavere etableringsgebyrer. Årsagen er, at renteudgiften er fradragsberettiget, hvilket betyder at hver gang man betaler 100 kr. i rente, får man cirka 30 % mere udbetalt af sin løn, da renteudgiften giver et forhøjet fradrag. Dvs. at en renteudgift på 100 kr. svarer reelt kun til 70 kr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...